Om verden og roller

Verdenen vi spiller i

Den Magiske Skole Aarhus finder sted i en verden, der ligner vores egen ganske meget. Der er dog én stor forskel, og det er, at magi er virkelig! Magikere findes og lever skjult blandt helt almindelige mennesker.

Det er sådan, at nogle steder i verden er fyldt med magi. Hvorfor ved vi ikke helt, men disse områder suger magi til sig – både magiske energier, væsener og selvfølgelig også – magikere. På den måde opstår der skjulte magiske samfund. I vores legeverden er Aarhus et af sådanne steder. Her findes en slags parallelsamfund af magikere, som bor i deres egne små kvarterer i mærkelige huse og har magiske jobs, og vigtigst at alt: går i magisk skole.

Aros Akademi er den oldgamle skole – den er eftersigende lige så gammel som byen selv, og her har aarhusianske magikerbørn gået i umindelige tider. Skolen bærer på mange mystiske hemmeligheder, som blot venter på at blive opdaget af nysgerrige elever.

I vores magiske verden, der kaster alle magikere magi med tryllestave. Det er den måde, man kanaliserer den indre magiske kraft, som gør magikere til magikere. Tryllestave kan være lavet af mange forskellige ting (det kan du jo spørge din professor på skolen om!) og se ud på mange forskellige måder, men alle elever på skolen har en. Derfor kan man måske godt undre sig, hvis man ser en nisse trylle uden en tryllestav! Andre magiske væsener har nemlig særlig magi, der gør, at de ikke altid behøver en tryllestav. Men! De siger altid en besværgelse. Det kan man ikke kaste magi uden.

Roller

Når du skal finde på din rolle (altså den person, du lader, som om du er, når vi spiller), er det allervigtigste at finde på et navn. Det kan være dit eget navn fra virkeligheden, men du må også gerne finde på et andet.
Du skal også vælge på forhånd, hvilket af de 4 huse, rollen kommer til at tilhøre.

Når du har fundet på dit navn og valgt hus, kan du prøve at overveje disse spørgsmål:
– Hvem er din rolles forældre?
– Hvad kan din rolle lide?
– Hvad kan din rolle ikke lide?
– Hvad er din rolle bange for?

Du kan skrive svarene ned på et stykke papir, så du kan huske dem til senere – og måske udvikler din rolle sig i løbet af den tid, du spiller den. Måske stopper den med at være bange for faune, fordi den møder en sød en på skolen? Eller det kan være, den pludselig får et nyt yndlingsfag.

Til eleven, der gerne vil forberede sig ekstra meget

Når man starter til rollespil, har alle forskellige udgangpunkter. Nogen vil bare gerne dukke op og finde ud af det hen af vejen, mens andre gerne vil lave en masse forberedelse inden. Dette afsnit er for den, som gerne vil forberede sig og er altså ikke nødvendigt at tage stillinger til.

  • Baggrundshistorie:
    Det kan være, at du gerne vil have en karakter, som har en historie fra inden de kom på skolen. Dette kan du skrive lidt ned om, og så skal du sende det til denmagiskeskole@elysionrollespil.dk for at høre, om det passer fint med den verden, som vi laver. Alternativt kan du tage den med til spilgangen og snakke med os om den.

    Noget som kan være fedt at skrive ind i sin baggrundshistorie kan være noget om ens karakters familie. Det kan være, at din karakter er født ind i en helblodsfamilie, hvor alle er magikere. Du kan også være født ind i en menneskefamilie, hvor du er den eneste, der kan magi. Du kan sågar være halvblodsmagiker og have en magiker og en menneske forælder. Det kan også være, at din familie for længe siden var forbundet med feerne, og at i derfor i jeres familie har spidse øre eller helt røde øjne.
  • Kostume:
    Til spillet tilbyder vi både kutter og lånetryllestave, som man kan bruge hvis ikke man selv har noget med hjemmefra. Nogen gange er der dog nogen, som gerne vil gøre lidt ekstra ud af sit kostume, og det skal man selvfølgelig have lov til inden for en grænse. Hvis man selv tager kostume med, skal man altså også lige være opmærksom på, om det giver mening for den verden, vi spiller i.

    Hvis man gerne vil have et andet kostume på, skal man som udgangspunkt bare slå sig løs. Vi stiller dog et krav om, at alle elever skal have en sort kutte på ud over sit kostume, som er skolens uniform. Man må altså gerne lave eller købe sin egen kutte, så længe at den er sort. Det kostume man har inden under kan man dog gøre rigtigt meget med. Man skal også endelig bare tage en hat på, hvis man vil det.

    Hvis man gerne vil have proteser (Spidse øre, horn i panden osv.) eller farvede linser, skal man have beslutte sig for, hvorfor ens karakter har dette. Som udgangspunkt er den eneste grund til, at man ser lidt anerledes ud fra mennesker, at man har noget familie, som for længe siden var forbundet med feerne, som er nogle mystiske væsner, der befinder sig på den anden side af den magiske hæk.