Praktisk

Hvad er liverollespil?

Liverollespil er en udlevet leg, hvor alle som er med, lader som om de er en anden person. Til Den Magiske Skole er det elever på den fiktive magiske skole Aros Akademi for Magi. Det er en sjov måde at prøve nogle ting, som man ikke kan i virkeligheden. Hos os har vi stort fokus på sjov og kreativ historiefortælling.

Aldersgruppe?

Hvis man vil spille med, så skal man være i aldersgruppen 9 – 15 år. Når man fylder 16, skal man altså være med som hjælper, arrangør eller plotrolle i aftale hovedarrangørene, hvis man skal være med. Heldigvis har Elysion ofte andre rollespil eller aktiviteter, man kan være med til, når man er 16 år eller ældre. Se hvad Elysion ellers laver her.

Hvis man er en forældre til børnene, eller bare en rollespiller, som godt kan lide at hjælpe til, skal man være velkommen til at skrive inden spilgangen og spørge, om vi har brug for ekstra plotroller eller hjælp med opsætningen. Vi har også et dedikeret rum, hvor man kan sidde som forælder, hvis ikke man har lyst til at lege med, men også gerne vil være på lokationen.

Hvad koster det?

Første gang man deltager er gratis. Herefter koster en sæsons deltagelse 810 kr., og man skal være medlem af Elysion (205 kr./år). Det svarer til, at en spilgang/Kreatirsdag koster 50 kr., men man betaler det hele på én gang. Se hvordan du bliver medlem her. Køb sæsondeltagelse ved tilmelding her.

Udklædning?

Vi stiller skolekapper og tryllestave til rådighed.
Udover dette er man velkommen til at sammensætte sit eget kostume, men det er ikke et krav! :). Det vigtigste er, at man er klar på at lege en magikerelev på en magisk skole.
Man må også gerne medbringe sin egen tryllestav, men husk at når vi leger, kan man godt komme til at tabe den, så det er vigtigt, at tryllestaven kan holde til at blive leget med.

Er der mad og drikke?

Der er drikkevarer og snacks til rådighed undervejs, men vi serverer ikke noget stort måltid, og vi forventer derfor, at deltagere har spist aftensmad ved ankomst.

Hvornår spiller vi?

Vi spiller hver anden tirsdag. Datoer for sæsonen i efteråret 2023 er følgende:

  • 22. August
  • 5. September
  • 19. Sebtember
  • 3. Oktober
  • 17. Oktober
  • 31. Oktober
  • 14. November
  • 28. Novomber
  • 12. December

De tirsdage vi ikke spiller, har vi Kreatirsdag i vores lokaler, hvor vi forbereder og hygger med andet nørdet rollespil/brætspil.

Herefter holder vi vinterferie og man skal tilmelde sig til den efterfølgende sæson.

En typisk spilgang:

En typisk spilgang ser således ud:

  • Du ankommer ca. 17:45.
  • Kl. 18:00 holder hovedarrangørerne en “briefing” – her forklarer vi lidt om spillet, mens vi stadig er ude af rollerne.
  • Herefter begynder vi at spille rollespil, og den magiske hverdag på Aros Akademi bliver virkelig. Det starter typisk med, at skolens rektor eller en professor holder en velkomsttale.
  • Derefter bliver eleverne ledt ud i deres huse, hvor husdekaner (professorer tilknyttet huset) byder dem velkommen, spiller måske dragebold eller fortæller om nogle mystiske ting, der er foregået på skolen siden sidst.
  • Herefter har man 2-3 blokke med mystisk og magisk undervisning. Det veksler fra gang til gang hvad og hvilken “undervisning” man har, men det er altid spændende. Somme tider sker der også mærkelige ting i timerne, hvor eleverne bliver nødt til at hjælpe skolens lærere med problemer.
  • Aftenen slutter, når timen ringer ud. Vi hænger kapperne på plads og siger farvel og på gensyn.
    Du kan forvente at forlade skolen mellem 20:05 og 20:20.