Praktisk

Det overordnet praktiske

Tid og Sted

Tid: Spilgange afholdes tirsdage i lige uger.
Klokkeslet:

  • 17:30-17:55: Ankomst – her tjekkes man ind.
  • 18:00: Spilstart – her begynder spillet.
  • 20:15: Spilstop – spillet stopper og man tager hjem.

Sted: Læssøesgades Skole, Læssøesgade 24, 8000 Aarhus C

I ulige uger afholder vi kreatirsdag på Tværmarksvej 20A, 8240 Risskov. Du kan læse meget mere om kreatirsdag her.

Den Magiske Skole er for aldersgruppen 9 til 15 år 

Fylder man 9 i løbet af det kommende semester, er det muligt at bede om dispensation og være med alligevel. Ligeledes kan man godt være med efter man fylder 16 resten af et semester.

Efter man er fyldt 16 kan man blive frivillig og hjælpe med at arrangere den Magiske Skole. Derudover har vores forening en række andre aktiviteter for ældre teenagere og voksne, som du kan finde her.

For at deltage til Den Magiske Skole skal du tilmeldes. Det kan du gøre herinde.

Man kan deltage gratis første gang for at se, om Den Magiske Skole er noget for dig. Man skal stadig tilmeldes på siden første gang man er med.

Efter din prøvegang, hvis du gerne vil fortsætte, skal du tilmeldes rigtigt. Selve prisen for et semester på et halvt år er 1.000 kroner. Det er derudover et krav, at man er medlem af Elysion. Det koster 405 kroner for et års medlemskab (205 første år).

Har man problemer med at betale for tilmeldingen giver vi også rabatbilletter ud. Skriv til denmagiskeskole@elysionrollespil.dk. Man behøver ikke give nogen begrundelse, man skal bare bede om det. Derudover kan man tjekke, om man kan blive en del af Fritidspasordningen i Aarhus Kommune.

Vi har tryllestave og kapper, som vi låner ud til alle deltagere. Man behøver derfor ikke komme i noget særligt kostume. Spillet foregår i nutiden, så almindeligt tøj passer ind.

Hvis du gerne vil komme med din egen tryllestav eller kostume er det kun fedt. I vores verden går magikere typisk i lidt gammeldags eller magisk tøj, men alle kostumer er velkomne. 

Vi vil gerne bede om, man ikke tager (legetøjs)våben med – i denne verden slås vi normalt med tryllestave.

Vi serverer snacks og vand under spillet. Typisk består det af en blanding af frugt, gnavegrønt og/eller kiks. Vi undgår madvarer, vi har fået at vide, nogle deltagere er stærkt allergiske overfor.

Vi serverer ikke aftensmad. Man skal have spist inden man ankommer for ikke at blive sulten.

En typisk spilgang

En typisk spilgang ser således ud:

  • Du ankommer ca. 17:45.
  • Kl. 18:00 holder hovedarrangørerne en “briefing” – her forklarer vi lidt om spillet, mens vi stadig er ude af rollerne.
  • Herefter begynder vi at spille rollespil, og den magiske hverdag på Aros Akademi bliver virkelig. Det starter med, at skolens rektor eller en professor holder en velkomsttale.
  • Derefter bliver eleverne ledt ud i deres huse, hvor hus-dekaner (professorer tilknyttet huset) byder dem velkommen, laver et magisk ritual eller fortæller om nogle mystiske ting, der er foregået på skolen siden sidst.
  • Herefter har man 2-3 blokke med undervisning i forskellige magiske fag. Det veksler fra gang til gang hvad for en undervisning man har. Somme tider sker der mærkelige ting i timerne, hvor eleverne bliver nødt til at hjælpe lærerene med at opklare mysterier eller løse deres problemer.
  • Aftenen slutter, når timen ringer ud. Vi hænger kapperne på plads og siger farvel og på gensyn.
    Du kan forvente at forlade skolen ca. kl. 20.15

Kalender for spilgange

  • 12. august – Krea tirsdag
  • 19 august – Magisk Skole – spilgang 1
  • 26. august – Kreatirsdag
  • 2. september – Magisk Skole – spilgang 2
  • 9. september – Kreatirsdag
  • 16. september – Magisk Skole – Spilgang 3
  • 23. september – Kreatirsdag
  • 30. september – Magisk Skole – Spilgang 4
  • 7. oktober – Kreatirsdag
  • 14. oktober – Magisk Skole – Spilgang 5 – Specialspilgang i ferien!
  • 21. oktober – Kreatirsdag
  • 28. oktober – Magisk Skole – Spilgang 6
  • 4. november – Kreatirsdag
  • 11. november – Magisk Skole – Spilgang 7
  • 18. november – Kreatirsdag
  • 25. november – Magisk Skole – Spilgang 8
  • 2. december – Kreatirsdag
  • 9. december – Magisk Skole – Spilgang 9