Verden og roller
Verdenen vi spiller i
Den Magiske Skole Aarhus finder sted i en verden, der ligner vores egen ganske meget. Der er dog én stor forskel, og det er, at magi er virkelig! Magikere findes og lever skjult blandt helt almindelige mennesker.
Det er sådan, at nogle steder i verdenen er fyldt med magi. Hvorfor ved vi ikke helt, men disse områder suger magi til sig – både magiske energier, væsener og selvfølgelig også – magikere. På den måde opstår der skjulte magiske samfund. I vores legeverden er Aarhus et af sådanne steder. Her findes en slags parallelsamfund af magikere, som bor i deres egne små kvarterer i mærkelige huse og har magiske jobs, og vigtigst at alt: går i magisk skole.
Aros Akademi er den oldgamle skole – den er eftersigende lige så gammel som byen selv, og her har aarhusianske magikerbørn gået i umindelige tider. Skolen bærer på mange mystiske hemmeligheder, som blot venter på at blive opdaget af nysgerrige elever.
I vores magiske verden, der kaster alle magikere magi med tryllestave. Det er den måde, man kanaliserer den indre magiske kraft, som gør magikere til magikere. Tryllestave kan være lavet af mange forskellige ting (det kan du jo spørge din professor på skolen om!) og se ud på mange forskellige måder, men alle elever på skolen har en. Derfor kan man måske godt undre sig, hvis man ser en nisse trylle uden en tryllestav! Andre magiske væsener har nemlig særlig magi, der gør, at de ikke altid behøver en tryllestav. Men! De siger altid en besværgelse. Det kan man ikke kaste magi uden.

Når du skal finde på din rolle (altså den person, du lader, som om du er, når vi spiller), er det allervigtigste at finde på et navn. Det skal være et andet navn end dit virkelige navn – for når man spiller rollespil lader man som om, man er nogen, man ikke er i virkeligheden.
Når du har fundet på dit navn og kan du overveje disse spørgsmål:
– Hvem er din rolles forældre?
– Hvad vil din rolle gerne være som voksen?
– Hvad er din rolles yndlingsfag?
– Hvad er din rolle bange for?
Din rolle er ikke umulig at ændre. Du må gernelave en ny rolle med nyt navn senere. Det kan også være, din rolle ændrer sig – de går fra at være ensom til at have venner, stopper med at være bange for trolde eller mister sin sjæl!
Til eleven, der gerne vil forberede sig ekstra meget
Når man starter til rollespil, har alle forskellige udgangpunkter. Nogen vil bare gerne dukke op og finde ud af det hen af vejen, mens andre gerne vil lave en masse forberedelse inden. Dette afsnit er for den, som gerne vil forberede sig og er altså ikke nødvendigt at tage stillinger til.
Baggrundshistorie
Det kan være, at du gerne vil have en karakter, som har en historie fra inden de kom på skolen. Dette kan du skrive lidt ned om, hvor de karakter kommer fra. Hvis I er i tvivl om det passer ind i fortællingen, kan man eventuelt snakke med en voksen om det inden spillet eller til en krea-tirsdag.
Noget som kan være fedt at skrive ind i sin baggrundshistorie kan være noget om ens karakters familie. Det kan være, at din karakter er fra en hexfødt familie, hvor alle er magikere. Du kan også være mundanfødt, hvor du er den eneste i familien, der kan magi. Du kan sågar være halvfødt magiker og have en magiker og en mundan forælder. Det kan også være, at din familie for længe siden var forbundet med feerne, og at i derfor i jeres familie har spidse øre, helt røde øjne eller horn.
Kostume
Til spillet tilbyder vi både kutter og lånetryllestave, som man kan bruge, så man behøver ikke at have kostume med hjemmefra.
Vi stiller et krav om, at alle elever skal have en sort kutte på ud over sit kostume, som er skolens uniform. Man må gerne lave eller købe sin egen kutte, så længe at den er sort. Det kostume man har inde under kan man gøre rigtigt meget med. Man skal også endelig bare tage en hat på, hvis man vil det.
Hvis man gerne vil have spidse ører, horn i panden eller farvede linser osv., skal man have beslutte sig for, hvorfor ens karakter har dette. Hvis man har lange øre, er det ofte fordi man er fjernt beslægtet med en fe. Det kan også være man har horn, fordi der er faune i familien. Eller man har lange hjørnetænder, fordi man er vampyr.
